Ligestilling i regionerne

Personale

Kønssammensætningen i ledelse 2020 og 2023

Nedenstående figur viser kønsfordeling i ledelsen i regionerne i 2020 og 2023 opgjort på tværs af ledelseslag og særskilt på tre niveauer; niveau 1 (topchefer), niveau 2 (chefer) og niveau 3 (ledere).

Ligestillingsredegørelserne for 2023 viser en ligelig kønsfordeling på tværs af ledelseslag. Kvinder udgør 59 pct. af alle ledere i regionerne, og mænd udgør 41 pct. Sammenlignet med ligestillingsredegørel-serne for 2020 ses et mindre fald på 2 procentpoint i andelen af mandlige ledere i regionerne (fra 43 til 41 pct.). 

Betragtes ledelseslagene særskilt, ses en ligelig kønsfordeling på alle tre ledelsesniveauer. For ledelses-niveau 1 – topchefniveau – udgør mænd 54 pct., mens kvinder udgør 46 pct. Sammenlignet med tal for 2020 er der sket en stor stigning i andelen af kvindelige ledere på ledelsesniveau 1 (19 procent-point). Da antallet af årsværk på ledelsesniveau 1 er meget lavt, vil enkelte medarbejderskift resultere i store forskydninger. Ledelsesniveau 2 – chefniveau – viser ligeledes en ligelig kønsfordeling, hvor mænd udgør 54 pct., og kvinder udgør 46 pct., hvilket minder om kønsfordelingen i 2020. Ledelsesniveau 3 – ledere – er også karakteriseret ved at have en ligelig kønsfordeling, hvor mænd udgør 40 pct., og kvinder udgør 60 pct. Sammenlignet med tal for 2020 er der sket et mindre fald i andelen mandlige ledere på ledelsesniveau 3 (2 procentpoint).

Figur: Kønssammensætningen i ledelsen i 2020 og 2023

N = 10.561 (2020); N = 10.912 (2023).
Note: I Bilag 8, figur 3, ses kønssammensætningen i ledelsen opgjort i antal for henholdsvis 2020 og 2023.
Kilde: KRL Sirka (tallene er et særudtræk fra KRL), juli 2022.

Fordelingen mellem kvinder og mænd på deltid

Nedenstående figur viser andelen af kvinder og mænd på fuldtids- og deltidsansættelser fordelt på hver af de fem regioner. Her ses det, at regionerne er nogenlunde ens i forhold til, hvor stor en andel af deres kvindelige ansatte, der er fuldtids- eller deltidsansatte. Region Hovedstaden er den region med den største andel deltidsansatte mænd, hvoraf 12 pct. af de mandlige årsværk er ansat på deltid. Region Sjælland og Region Syddanmark er de regioner med den største andel deltidsansatte kvinder. Her er 36 pct. af de kvindelige årsværk ansat på deltid. 

Figur: Fordelingen mellem kvinder og mænd ansat på deltid i hver region

N = 96.905 (Kvinder); N = 29.577 (Mænd).

Ligestillingsindeks på personaleområdet: Andelen af regioner fordelt på forskellige intervaller for andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger

På baggrund af regionernes fordeling af andel kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger (ledelsesniveau 1 og 2) er der beregnet et ligestillingsindeks på personaleområdet. 

I figuren nedenfor vises, hvor andelen af regioner placerer sig inden for ligestillingsindekset. Figuren viser andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger. Regioner, der placerer sig inden for intervallet 40-60 pct. kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger, kan karakteriseres som havende en ligelig kønssammensætning på deres øverste ledelsesniveauer. Her ligger fire regioner (svarende til 80 pct.), mens den sidste region har mellem 30-39 pct. kvinder i deres topchef- og chefstillinger.

Figur: Ligestillingsindeks på personaleområdet; andelen af regioner fordelt på forskellige intervaller for andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger
 
N = 5.
Note: På baggrund af regionernes fordeling af andel kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger (ledelsesniveau 1 og 2) er der beregnet et ligestillingsindeks på personaleområdet. Andelen er beregnet som et vægtet gennemsnit af antal kvindelige årsværk og antal mandlige årsværk i henholdsvis topchef- og chefstillinger omregnet til andel.
Kilde: KRL Sirka (tallene er et særudtræk fra KRL), juli 2022.

Kerneydelser

Regioner med målsætninger og handlinger for at fremme ligestilling i kerneydelser

Regionerne er blevet bedt om at angive, 1) hvorvidt de har målsætninger for ligestilling af kvinder og mænd for deres kerneydelser, 2) hvorvidt de medtænker kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende, samt 3) hvorvidt de medtager overvejelser om køn i vurderingen af kommunikationsmaterialer, så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe.

Regionernes svar i 2023 ses i figuren nedenfor. Tre regioner (svarende til 60 pct.) har målsætninger for ligestilling i kerneydelser, mens to regioner (svarende til 40 pct.) har angivet, at de ikke har en målsætning for ligestilling i deres kerneydelser. Desuden medtænker alle fem regioner kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser m.m., og alle frem regioner har angivet, at de medtager overvejelser om køn i deres vurdering af kommunikationsmaterialer.

Figur: Andel regioner med målsætninger og handlinger for at fremme ligestilling i kerneydelser
 
N = 5. Note: Figuren tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Har I en målsætning for ligestilling af kvinder og mænd for jeres kerneydelser?, 2. Medtænker I kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende? og 3. Medtager I overvejelser om køn i jeres vurdering af kommunikationsmaterialer (fx kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer) så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe?

Ligestillingsindeks på kerneydelser: Regionernes fokus på ligestilling i kerneydelser

På baggrund af regionernes indberetning af ligestillingsredegørelser for 2023 er der beregnet et lige-stillingsindeks for kerneydelser. Indekset er beregnet ud fra regionernes svar på tre spørgsmål stillet til regionerne i deres indberetning. Regionernes svar (ja/nej) giver en værdi, der udgør indekset: ”Ja” = indeksværdi 1 og ”Nej” = indeksværdi 0. For ligestillingsindekset gælder, at en lille værdi indikerer mindre fokus på ligestilling i kerneydelser, mens en høj værdi indikerer højere fokus på ligestilling i kerneydelser.

I figuren nedenfor ses, hvordan regionerne placerer sig på ligestillingsindekset. Her ses, at to af regionerne (svarende til 40 pct.) i nogen grad har fokus på kerneydelser, mens de resterende tre regioner (svarende til 60 pct.) i høj grad har fokus på ligestilling i kerneydelser. 

Figur: Ligestillingsindeks på kerneydelser; regionernes fokus på ligestilling i kerneydelser
 
N = 5.
Note: Indekset er beregnet ud fra regionernes svar på tre spørgsmål stillet til regionerne i deres indberetning: 1) Har I en målsætning for ligestilling af kvinder og mænd for jeres kerneydelser?, 2: Medtænker I kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende? og 3: Medtager I overvejelser om køn i jeres vurdering af kommunikationsmaterialer, så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe? Regionernes svar (ja/nej) giver en værdi, der udgør indekset: ”Ja” = indeksværdi 1 og ”Nej” = indeksværdi 0. Regioner, der har svaret ”Ja” ved alle spørgsmålene, får en værdi på 3, regioner, der har svaret ”Ja” ved 2 af spørgsmålene, får en værdi på 2, regioner, der har svaret ”Ja” ved 1 af spørgsmålene, får en værdi på 1, og regioner, der har svaret ”Ja” ved 0 af spørgsmålene, får en værdi på 0.