Ligestilling i kommunerne

Personale 

Kønssammensætningen af ledelse i 2020 og 2023

Nedenstående figur viser kønsfordelingen i ledelsen i kommunerne for ligestillingsredegørelserne for henholdsvis 2020 og 2023 – opgjort på tværs af ledelseslag og særskilt på tre niveauer; niveau 1 (topchefer), niveau 2 (chefer) og niveau 3 (ledere). 

Ligestillingsredegørelserne for 2023 viser en kønsfordeling på tværs af ledelseslag, hvor kvinder udgør 69 pct. af alle ledere i kommunerne, og mænd udgør 31 pct. Sammenlignet med ligestillingsredegørel-serne for 2020 ses et mindre fald på 1 procentpoint i andelen af det underrepræsenterede køn (fra 32 til 31 pct.).

Betragtes ledelseslagene særskilt, ses en ikke-ligelig kønsfordeling på ledelsesniveau 1, hvor kvinder udgør det underrepræsenterede køn og mænd det overrepræsenterede. For ledelsesniveau 1 – topchef-niveau – udgør mænd 64 pct., mens kvinder udgør 36 pct. Sammenlignet med tal for 2020 er der sket en stigning i andelen af det underrepræsenterede køn på ledelsesniveau 1 (andelen af kvindelige ledere er steget 4 procentpoint). Ledelsesniveau 2 – chefniveau – viser derimod en ligelig kønsfordeling, hvor kvinder udgør 53 pct., og mænd udgør 47 pct. Til sammenligning var fordelingen 51 pct. kvinder og 49 mænd i 2020. Ledelsesniveau 3 er karakteriseret ved at have en ikke-ligelig kønsfordeling, hvor kvinder udgør det overrepræsenterede køn og mænd det underrepræsenterede køn. For ledelsesniveau 3 – ledere – udgør kvinder 72 pct., mens mænd udgør 28 pct. Sammenlignet med tal for 2020 er der sket en mindre stigning i andelen af det overrepræsenterede køn på ledelsesniveau 3 (andelen af kvindelige ledere er steget 1 procentpoint).

Figur: Kønssammensætningen i ledelsen i 2020 og 2023

N = 19.495 (2020); N = 19.580 (2023).
Note: I Bilag 8, tabel 2, ses kønssammensætningen i ledelsen opgjort i årsværk for henholdsvis 2020 og 2023.
Kilde: KRL Sirka (tallene er et særudtræk fra KRL), juli 2022.

Fordelingen af kvinder og mænd på deltid

Figuren nedenfor viser fordelingen i andelen af kommuner ud fra, hvor mange kvinder og mænd de har ansat på deltid. Figuren illustrerer, at størstedelen af kommunerne har mellem 40-49 pct. af deres kvindelige årsværk ansat på deltid. Størstedelen af kommunerne har mellem 10-19 pct. eller 20-29 pct. af deres mandlige årsværk ansat på deltid.   

Figur: Fordelingen af kommuner efter andel kvinder og mænd ansat på deltid

N = 98 (kommune 2023).

Ligestillingsindeks på personaleområdet: Andelen af kommuner fordelt på forskellige intervaller for andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger

På baggrund af kommunernes fordeling af andel kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger (ledelsesniveau 1 og 2) er der beregnet et ligestillingsindeks på personaleområdet.

Figuren nedenfor viser andelen af kommuner på ligestillingsindekset baseret på andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger. Kommuner, der placerer sig inden for intervallet 40-60 pct. kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger, kan karakteriseres som havende en ligelig kønssammensætning i deres øverste ledelsesniveauer. Størstedelen af kommunerne har en ligelig kønssammensætning blandt deres topchefer og chefer (62 pct.).

Figur: Ligestillingsindeks på personaleområdet; andelen af kommuner fordelt på forskellige intervaller for andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger
 
N = 98.
Note: På baggrund af kommunernes fordeling af andel kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger (ledelsesniveau 1 og 2) er der beregnet et ligestillingsindeks på personaleområdet. Andelen er beregnet som et vægtet gennemsnit af antal kvindelige årsværk og antal mandlige årsværk i henholdsvis topchef- og chefstillinger omregnet til andel.
Kilde: KRL Sirka (tallene er et særudtræk fra KRL), juli 2022.

Kerneydelser

Kommuner med målsætninger og handlinger for at fremme ligestilling i kerneydelser

Kommunerne er blevet bedt om at angive, om 1) de har målsætninger for ligestilling af kvinder og mænd for deres kerneydelser, 2) de har taget initiativer til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i kommunens kerneydelser generelt, 3) de medtænker kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende, samt om 4) de medtager overvejelser om køn i vurderingen af kommunikationsmaterialer, så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe.

Kommunernes svar i 2023 ses i figuren nedenfor. 37 pct. har en målsætning for ligestilling i kerneydelser, mens 63 pct. angiver, at de ikke har en målsætning for ligestilling i deres kerneydelser. Desuden angiver 54 pct. af kommunerne, at de har initiativer til at fremme ligestilling i kerneydelser generelt, mens 66 pct. medtænker kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser m.m., og 59 pct. medtager overvejelser om køn i deres vurdering af kommunikationsmaterialer.

Figur: Andel kommuner med målsætninger og handlinger for at fremme ligestilling i kerneydelser
 
N = 93. Figuren tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Har I en målsætning for ligestilling af kvinder og mænd for jeres kerneydelser?, 2. Har I taget initiativer til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i kommunens kerneydelser generelt?, 3. Medtænker I kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende? og 4. Medtager I overvejelser om køn i jeres vurdering af kommunikationsmaterialer (fx kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer), så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe?

Ligestillingsindeks på kerneydelser: Kommunernes fokus på ligestilling i kerneydelser

På baggrund af kommunernes indberetning af ligestillingsredegørelser for 2023 er der beregnet et ligestillingsindeks for kerneydelser. Indekset er beregnet ud fra kommunernes svar på tre spørgsmål stillet til kommunerne i deres indberetning. Kommunernes svar (ja/nej) giver en værdi, der udgør indekset: ”Ja” = indeksværdi 1 og ”Nej” = indeksværdi 0. For ligestillingsindekset gælder, at en lille værdi indikerer mindre fokus på ligestilling i kerneydelser, mens en høj værdi indikerer højere fokus på ligestilling i kerneydelser.

I nedenstående figur ses, hvordan kommunerne placerer sig på ligestillingsindekset. Figuren viser andelen af kommuner i de forskellige indeksværdier. Her ses, at 29 pct. af kommunerne i høj grad har fokus på ligestilling i kerneydelser (indeksscore på 3). 30 pct. af kommunerne har i nogen grad fokus på ligestilling i kerneydelser (indeksscore på 2), mens 14 pct. og 27 pct. har henholdsvis mindre grad og ringe grad af fokus på ligestilling i kerneydelser.

Figur: Ligestillingsindeks på kerneydelser; kommunernes fokus på ligestilling i kerneydelser
 
N = 93.
Note: Indekset er beregnet ud fra kommunernes svar på tre spørgsmål stillet i til kommunerne i deres indberetning: 1: Har I en målsætning for ligestilling af kvinder og mænd for jeres kerneydelser?, 2: Medtænker I kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende?, 3: Medtager I overvejelser om køn i jeres vurdering af kommunikationsmaterialer, så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe? Kommunernes svar (ja/nej) giver en værdi, der udgør indekset: ”Ja” = indeksværdi 1 og ”Nej” = indeksværdi 0. Kommunen, der har svaret ”Ja” ved alle spørgsmålene, får en værdi på 3, kommuner, der har svaret ”Ja” ved 2 af spørgsmålene, får en værdi på 2, kommuner, der har svaret ”Ja” ved 1 af spørgsmålene, får en værdi på 1, og kommuner, der har svaret ”Ja” ved 0 af spørgsmålene, får en værdi på 0.

Brugen af sundhedsydelser og sundhed generelt 

Gennemsnitlige antal besøg hos almen læge blandt kvinder og mænd

Figuren nedenfor viser det gennemsnitlige antal besøg hos almen læge på landsplan fordelt på køn og aldersinterval i 2021. Det gennemsnitlige antal lægebesøg i 2021 for fx mandlige borgere i aldersgruppen 40-49 år er 4,7, mens der for kvindelige borgere i samme aldersgruppe bliver foretaget 8,2 lægebesøg i 2021. I aldersintervallet 0-9 er piger og drenge ca. lige ofte ved læge, men derefter stiger antallet af lægebesøg hos kvinder relativt i forhold til mænd. Den største forskel ses i aldersintervallet 20-29, hvor kvinder gennemsnitligt foretager 8,6 lægebesøg, mens mænd foretager 3,7 lægebesøg. Dette kan hænge sammen med, at det typisk er i alderen 20-35 år, at kvinders lægebesøg er relateret til graviditet og fødsel. Derefter falder antallet af lægebesøg blandt kvinder relativt til mænd. Fra omkring 60 år og op er der en relativt lille forskel i hyppigheden af lægebesøg på tværs af køn.  

Figur: Andel gennemsnitlige lægebesøg for kvinder og mænd fordelt på aldersinterval i 2021
 
N=98
Note: I Bilag 8, tabel 16, ses kønsfordelingen af gennemsnitlige lægebesøg opgjort i antal lægebesøg for 2021.
Tallene er opgjort efter summen af de gennemsnitlige antal lægesøg fordelt på køn i kommunerne.
Kilde: Danmarks Statistiks databank.