Ligestilling i staten

Personale

Kønssammensætningen af ledelse i 2020 og 2023

Figuren nedenfor viser kønsfordelingen i ledelsen i de statslige institutioner i 2020 og 2023, opgjort på tværs af ledelseslag og særskilt på tre niveauer; niveau 1 (topchefer), niveau 2 (chefer) og niveau 3 (ledere).

Ligestillingsredegørelserne for 2023 viser en ligelig kønsfordeling på tværs af ledelseslag. Mænd udgør 51 pct. af alle ledere i de statslige institutioner, og kvinder udgør 49 pct. Sammenlignet med ligestillingsredegørelserne for 2020 ses en mindre stigning på 2 procentpoint for andelen af kvinder (fra 47 til 49 pct.). 

Betragtes ledelseslagene særskilt, ses en ikke-ligelig kønsfordeling i ledelsesniveauerne 1 og 2, hvor kvinder udgør det underrepræsenterede køn og mænd det overrepræsenterede. For ledelsesniveau 1 – topchefniveau – udgør mænd 65 pct., og for ledelsesniveau 2 – chefniveau – udgør mænd 66 pct. af de statslige ledere. Sammenlignet med tal for 2020 er der sket en mindre stigning i andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsesniveau 2 (andelen af kvindelige ledere er steget med hhv. 1 og 2 procentpoint). Ledelsesniveau 3 er derimod karakteriseret ved en ligelig kønsfordeling, hvor kvinder i 2023 udgør 54 pct., mens mænd udgør 46 pct. I 2020 havde samme ledelsesniveau 52 pct. kvinder og 48 pct. mænd. 

Figur: Kønssammensætningen i ledelsen i 2020 og 2023

  
N = 18.150 (2020); N = 23.138 (2023).
Note: I Bilag 8, tabel 1, ses kønssammensætningen i ledelsen opgjort i antal årsværk for henholdsvis 2020 og 2023. Opgørelsen af 2023-tallene indeholder fire institutioner, som ikke eksisterede i 2020, og som derved ikke er medtaget i 2020-tallene.
Kilde: ISOLA 3. kvartal 2019 og 3. kvartal 2022.

Fordelingen af kvinder og mænd på deltid

Figuren nedenfor viser fordelingen af statslige institutioner ud fra, hvor mange kvinder og mænd de har ansat på deltid. Figuren illustrerer, at størstedelen af de statslige institutioner har mellem 0-19 pct. af deres kvindelige årsværk ansat på deltid. Størstedelen af de statslige institutioner har mellem 0-9 pct. af deres mandlige årsværk ansat på deltid.

Figur 13: Fordelingen af statslige institutioner efter andel kvinder og mænd ansat på deltid

N = 139
Kilde: ISOLA 3. kvartal 2022

Ligestillingsindeks på personaleområdet: Andelen af statslige institutioner i forskellige intervaller for andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger

På baggrund af de statslige institutioners fordeling af andel kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger (ledelsesniveau 1 og 2) er der beregnet et ligestillingsindeks på personaleområdet.

I figuren nedenfor ses andelen af de statslige institutioner i intervaller for andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger. Institutioner, der placerer sig inden for intervallet 40-60 pct. kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger, kan karakteriseres som havende en ligelig kønssammensætning i deres øverste ledelsesniveauer. Her placerer 39 pct. af de statslige institutioner sig. Derudover kan det nævnes, at 18 pct. af de statslige institutioner har en andel af kvinder i topchef- og chefstillinger mellem 0-19 pct., samt at 7 pct. af de statslige institutioner har en andel af kvinder i topchef- og chefstillinger mellem 81-100 pct.

Figur: Ligestillingsindeks på personaleområdet; andelen af statslige institutioner i forskellige intervaller for andelen af kvinder i topchef- og chefstillinger

N = 136. 
Note: Flere institutioner indgår ikke i ligestillingsindekset, da de ikke har personer i de definerede topchef- eller chefstillinger. På baggrund af de statslige institutioners fordeling af andel kvinder og mænd i topchef- og chefstillinger (ledelsesniveau 1 og 2) er der beregnet et ligestillingsindeks på personaleområdet. Andelen er beregnet som et vægtet gennemsnit af antal kvindelige årsværk og antal mandlige årsværk i henholdsvis topchef- og chefstillinger omregnet til andel.

Kerneydelser

Statslige institutioner med målsætninger og handlinger for at fremme ligestilling i kerneydelser

De statslige institutioner er blevet bedt om at angive, 1) hvorvidt de har målsætninger for ligestilling af kvinder og mænd for deres kerneydelser, 2) hvorvidt de medtænker kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende, samt 3) hvorvidt de medtager overvejelser om køn i vurderingen af kommunikationsmaterialer, så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe.

De statslige institutioners svar i 2023 ses i nedenstående figur. 33 pct. har en målsætning for ligestilling i kerneydelser, mens 38 pct. ikke har, og de resterende 29 pct. angiver, at det ikke er relevant for dem. Desuden medtænker 58 pct. kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser m.m., og 58 pct. medtager overvejelser om køn i deres vurdering af kommunikationsmaterialer.

Figur: Andel institutioner med målsætninger og handlinger for at fremme ligestilling i kerneydelser

 
N = 139. Note: Figuren tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Har I en målsætning for ligestilling af kvinder og mænd for jeres kerneydelser?, 2. Medtænker I kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende? og 3. Medtager I overvejelser om køn i jeres vurdering af kommunikationsmaterialer (fx kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer), så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe?

Ligestillingsindeks på kerneydelser: De statslige institutioners fokus på ligestilling i kerneydelser

På baggrund af de statslige institutioners indberetning af ligestillingsredegørelser for 2023 er der beregnet et ligestillingsindeks for kerneydelser. Indekset er beregnet ud fra institutionernes svar på tre spørgsmål stillet til dem i deres indberetning (de tre spørgsmål er også illustreret i Figur 19). Institutionernes svar (ja/nej) giver en værdi, der udgør indekset: ”Ja” = indeksværdi 1 og ”Nej” = indeksværdi 0. De statslige institutioner har haft mulighed for at svare ”Ikke relevant” ved et enkelt spørgsmål, hvilket gør, at deres indeksværdi varierer en smule fra kommunernes og regionernes. For ligestillingsindekset gælder, at en lille værdi indikerer mindre fokus på ligestilling i kerneydelser, mens en høj værdi indikerer højere fokus på ligestilling i kerneydelser.

I figuren ses, hvordan de statslige institutioner placerer sig på ligestillingsindekset. Figuren viser andelen af institutioner i de enkelte indeksværdier. Her ses, at 36 pct. af institutionerne i høj grad har fokus på ligestilling i kerneydelser (indeksscore på 3). 15 pct. har i nogen grad fokus på ligestilling i kerneydelser (indeksscore på 2), mens 9 pct. ligger på en indeksværdi på 1,5. 9 pct. og 32 pct. af de statslige institutioner har henholdsvis i mindre grad eller i ringe grad fokus på ligestilling i kerneydelser. 

Figur: Ligestillingsindeks på kerneydelser: de statslige institutioners fokus på ligestilling i kerneydelser

N = 139.
Note: Institutioner, der har svaret ”Ja” ved alle spørgsmålene, får en værdi på 3, institutioner, der har svaret ”Ja” ved 2 af spørgsmålene, får en værdi på 2, institutioner, der har svaret ”Ja” ved 1 af spørgsmålene, får en værdi på 1, institutioner, der har svaret ”Ja” ved 0 af spørgsmålene, får en værdi på 0. Da de statslige institutioner har haft mulighed for at svare ”Ikke relevant” ved spørgsmål 1, adskiller indeksværdien sig fra kommunernes og regionernes. Institutioner, der har svaret ”Ikke relevant” ved spørgsmålet 1 og ”Ja” ved de to andre spørgsmål, får indeksværdien 3, da det er det højest mulige fokus på ligestilling i kerneydelser, som de kan opnå, givet at et af spørgsmålene ikke er relevant for dem. Institutioner, der har svaret ”Ikke relevant” ved spørgsmål 1 og ”Ja” ved et spørgsmål, får indeksværdien 1,5 (kommuner og regioner har ikke haft mulighed for at få denne indeksværdi). Institutioner, der har svaret ”Ikke relevant” ved spørgsmål 1 og ”Nej” ved de to andre spørgsmål, får indeksværdien 0. Indeksværdi 1,5 er ikke beskrevet med et specifikt fokus på ligestilling i kerneydelser, da skalaen skal ligne den, som kommuner og regioner har.